Politiportalen
Der er nu 520 aktive brugere på portalen

Min brug af www.politiportalen.dk under forberedelserne til politiets optagelsesforløb

Fordel med videoguides!

Jeg har været til prøveforløb i politiet her i foråret 2012, og har i den forbindelse benyttet mig af POLITIPORTALEN.dk. Da den første prøveversion lå klar blev jeg allerede meget begejstret, da jeg kunne se, at konceptet er bygget om omkring videoguides. 

Jeg synes, det er en stor fordel med video, da det er en nem, hurtig og forståelig måde at blive sat ind i tingene på. Her vil jeg især nævne de videoer, der demonstrerer udførelsen af de fysiske test. Det er muligt at finde flere steder på nettet, hvor de fysiske øvelser er beskrevet, men jeg oplevede, at når jeg lavede øvelserne i praksis, så opstod der alligevel mange spørgsmål om, hvorvidt jeg nu udførte dem korrekt. 


Videoerne giver en grundig beskrivelse af, hvordan øvelserne udføres korrekt. Det var en stor hjælp for mig, og gav mig ekstra selvtillid til prøverne, da jeg var helt sikker på, hvad jeg skulle gøre. Bl.a. blev jeg opmærksom på at øve hurtighedstesten, som jeg havde totalt undervurderet. Det scorede jeg så ekstra på til prøven, fordi jeg blev ret hurtig i vendingerne til sidst. 

Der var flere til den fysiske prøve, der havde undervurderet hurtighedstesten, og de fik kun 2 i denne, hvilket for nogles vedkommende gav den samlede karakter et hak nedad. 

Opvarmningen!

Jeg fik et samlet 4-tal i de fysiske prøver, og kan kun sige, at jeg var glad for, at jeg var godt forberedt. Selv om man er i god form, så kan man godt risikere, at få en dårlig karakter i nogle af øvelserne, hvis man ikke har sat sig grundigt ind i, hvad det er man skal op og præstere. For eksempel havde jeg ingen ide om, hvordan jeg skulle forberede mig på opvarmningen, og derfor var jeg også meget begejstret for de videoer, der demonstrerer øvelser, der kan indgå i opvarmningen under prøven.


Jeg satte mig grundigt ind i de forskellige øvelser, der er vist og printede herefter en liste ud med dem, som jeg brugte efterfølgende. Et par dage før prøven kørte jeg alle øvelserne igennem i træk, hvilket tog ca. 20-25 minutter og med en gennemsnitspuls på 160, så det var rimelig intenst. På denne måde følte jeg mig godt rustet både fysisk og mentalt til den opvarmning, der ville komme til prøven. 

De øvelser, der indgik til prøven lignede øvelserne fra POLITIPORTALEN.dk temmelig meget, så hvis man går igennem disse, vil man, efter min mening, være rigtig godt rustet her!

Skriftlige prøve!

Jeg har også forberedt mig en del på de skriftlige prøver. Jeg har nemlig været særlig nervøs for den engelske del, da mange har fortalt, at den er ret svær. Jeg lavede alle de opgavesæt, der lå på hjemmesiden. Herefter havde jeg en ide om, hvilken del af grammatikken, jeg lige skulle læse lidt op på. Det hjalp rigtig meget under prøven. Den engelske prøve var også den, jeg syntes var sværest, specielt, fordi, man kun har 40 min til hele opgavesættet, så man skal være ret sikker i sin grammatik. Der er ikke tid til at sidde og gruble for meget. 

Hold prøve!

Efter de skriftlige og fysiske prøver var overstået, gennemså jeg modulerne til både holdopgaven og den afsluttende samtale for at have en ide til, hvordan jeg skulle forberede mig til resten af prøveforløbet. Videoerne med Hans Polonius har været til stor gavn, da de satte en masse tanker i gang, og jeg synes, jeg fik en ide om, hvad det var, der ventede mig. 

Jeg kender en aspirant, der dumpede holdprøven, fordi vedkommende ikke havde sat sig ind i, hvad der ventede. Det er i forvejen svært at forberede sig til de to sidste prøver, men det hjælper rigtig meget, at have en ide om, hvad der forventes af en. 

Personlig coach

Ud over ovenstående har POLITIPORTALEN.dk også hjulpet mig med at svare på nogle af de spørgsmål, der er dukket op undervejs i mit prøveforløb, og det har været rigtig godt. Det føles lidt som at have en personlig coach i ryggen, hvilket giver god selvtillid til prøverne. Det hjalp mig bl.a. til at takle min nervøsitet og få styr på tankerne i dagene op til prøverne. 

Jeg har været virkelig glad for POLITIPORTALEN.dk og kan varmt anbefale den til andre. Hvis man tænker på at søge, så vil jeg anbefale, at man melder sig ind i god tid. Der ligger rigtig mange gode informationer på siden, som man kan bruge under hele sit forløb.

Trine

dFacto World I/S
SE: 33826427
Quickpay betalingsgateway
CMS::TypoConsult A/S